Da Trolddomen bleff h¦ved - & need

Paa Jorden han sv¦ved: Da som nu

Vaer Jaget ved at lefve, ved at aande,

Ved hver Bev¦gelse saa stoor at n¦sten

Dend vaer Smerte

Medens han gik omkring

Blandt Mennisker, vaer han skuffed fèrst:

I Liivets ydre vaer der intet Skifte

Lig det han hafvde fèlt i Ulvens Liiv

De tr¦ller under ham

Med at troskyldig Sind

Fryckter ham,

Een Krafft aff sand Natur,

Som Sanser uden Selfbedrag

Han gliider useet blandt dem, streifer i sit Jag

Lig Kv¦ldens Farver, Nattens Aandedrag

For ingen Guderèst hafver nogensinde

Git Mennisket Svar paa hvem han skiulede

D¦mon, Phantom & Varulv

Vaer kund Naffn paa det de aldrig kunde finde

End han -

I hans Hi¦rte: Een Affgrund tung

Som det sorte Hav

Der eldsker sine Dyb

Der -

Sammenkrèget

I Vintrens Bund

Fylder han al deris Gl¦de,

Liiv, Mod & Haab

Maanen, stiigende paanye,

Hilser ham fra en sunken Himmel

...Oc ved den lydende Midnattssalme

Som Fryckt i Natten v¦ver

Skald de fromme atter falme