Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid

hvor modefarven er sort som dybest nat

Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er

med sikkerhedslåse og geværer der er ladt

Men midt i mit mørke før jeg

går helt i sort så spør´ jeg:

Vær min stjerne, vil du være min stjerne?

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er

Jeg plejede altid at vide hvor jeg var; jeg havde tit skråsikkert svar

Jeg ku´ gå lige hvor svimmel verden den end var

Men nu er jeg lisså rundtosset selv, svimmel i tidens karrusel -

den 7. himmel er mange lysår herfra

Men midt i mit mørke før jeg

går helt i sort så spør´ jeg:

Vær min stjerne, vil du være min stjerne

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er

Og jeg kan ikke love dig det halve kongerige

Det er det virkelige liv (og du ved, hvad det vil sige:)

Det´ langt fra altid lykken; det´ surt, surt slid

hvis du gider ha´ mig og ta´ mig og elske mig

Vil du være stjerne og lyse for mig i denher gudsforladte tid

hvor modefarven den er sort som livets nat

Jeg bor i et hus i splid med sig selv, hvor ingen våbenhvile er

med sikkerhedslåse og geværer der er ladt

Men midt i mit mørke før jeg

går helt i sort så spør´ jeg:

Vær min stjerne, vil du være min stjerne

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er

Min stjerne

Vil du være min stjerne?

Vil du være?

Vær min stjerne, mens vi er!

Vil du være min stjerne, mens vi er?